Magasin_2026-2027 - Flipbook - Side 69
AFRIKA
Eswatini og Lesotho
er lande, du ikke 昀椀nder
på postkort
Klædedragter med kongens ansigt, dansetrin med høvdingen og bjergpas, hvor selv
det laveste punkt rager højere end Himmelbjerget: Rejseleder Carsten Willersted
fortæller, hvorfor de to kongedømmer giver en Sydafrikarejse et ekstra lag af kultur
og eventyr.
Af Eva Kirstine Brünnich, journalist
Hvad kendetegner Eswatini og Lesotho?
”De er to små kongedømmer klemt inde i Syd
afrika og er lande, der har ”fået lov” at være for
sig selv uden europæisk ind昀氀ydelse. Eswatini
er Afrikas mindste kongedømme og kendt for
sine frodige landskaber og sukkermarker. Leso
tho kaldes “The Kingdom in the Sky”, fordi 80%
af landet ligger over 1.800 meter. De er begge
uspolerede og har nogle helt særlige traditio
ner, vi får lov at opleve.”
Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
”De er meget forskellige. Eswatini er 昀氀adt mod
syd og frodigt i nord og et land ledet af en af
verdens få absolutte monarker. Lesotho er ren
natur: Bjergrigt og råt. Her lever man i pagt
med naturen som for hundreder af år siden.”
Hvad oplever man i Eswatini?
”Først og fremmest traditioner og imødekom
mende mennesker. I landsbyerne inviteres vi
med i hverdagen. Vi kan prøve at male majs til
mel, hilse på høvdingen eller lære et par lokale
fraser og dansetrin. Vi hører om livet og deres
traditioner for f.eks. indgåelse af ægteskaber.
Klædedragten spiller en vigtig rolle i Eswatini,
og farverne signalerer blandt andet, om en
kvinde er gift eller single. Som gæster får vi
en farverig sarong med kongens motiv, så vi
viser respekt og bliver en del af fællesskabet.
Befolkningen, næsten udelukkende swazier, er
dybt loyale over for deres konge.”
Hvad oplever man i Lesotho?
”Er man til natur, bliver man fuldstændig
bjergtaget. Laveste punkt ligger i 1.450 meters
højde – det højeste laveste punkt i verden – og
for mig er Lesotho ”The real Africa”. Jeg har al
drig haft en gæst, der ikke var begejstret. Samti
dig er det råt. Uden for byerne lever folk i pagt
med naturen, som de gjorde for hundreder af
år siden. Man rider på heste eller æsler og skal
være heldig, hvis der er vand eller elektrici
tet. På vores rejser bor vi meget lokalt, og når
strømmen forsvinder kl. 22, er der bælgmørkt.
Sang er en del af hverdagen og fungerer som
små fortællinger om f.eks. arbejdet i marken
med at så frø. Det er meget specielt at møde
små, lokale bands, der leverer sangene med en
enorm energi.”
Det bedste
af Sydafrika
Gennem Sydafrika,
Eswatini (Swaziland)
og Lesotho
21 dage · halvpension
Max 20 delt. · fra 35.990 kr.
jan · feb · mar · juni · okt
nov · dec
Hvorfor skal man besøge de to lande?
”De tilføjer autenticitet, kultur og traditioner
til en Sydafrikarejse, fordi de ikke er spoleret
af europæisk ind昀氀ydelse. Begge lande viser et
Afrika, man ikke 昀椀nder på postkort.”
67