Magasin_2026-2027 - Flipbook - Side 41
CENTRALASIEN
Djengis Khan og
kunsten at styre med
sværd og tolerance
Djengis Khan bliver ofte portrætteret som en nådesløs erobrer af de eurasiske
steppeområder – og nådesløs var han i mange sammenhænge. Men han gemmer
på en overraskende historie, som modpol til sit brutale eftermæle. Bag de blodige
slagmarker udfoldede han en anden politik, nemlig indførelsen af religionsfrihed.
En tilgang, der var sjælden i 1200tallets verden, så hvad lå der bag denne tanke?
Af Maria Kring, rejsekonsulent
Verdens Hersker bliver født
I 1162 blev en lille dreng ved navn Temüjin født ind i den
mongolske klan Borjigin, hvor hans far var høvding. Temüjin
var stadig et barn, da faren blev myrdet af tatarerne i 1175,
og Temüjin blev udråbt som klanoverhoved. Det var en hård
kamp for den unge dreng at bevise sit værd som anfører.
Først i år 1206, da han havde formået at forene de mongolske
stammeklaner i det nuværende Mongolrige, 昀椀k han titlen
Djengis Khan, ”Verdens Hersker”. En titel der i den grad
blev taget bogstaveligt, da han i årene der fulgte, sendte sine
rytterhære i alle retninger og formåede at erobre store dele
af Asien. På sit højeste strakte imperiet sig fra Stillehavet i
øst til Det Kaspiske Hav og ind i Østeuropa i vest. Et gigantisk
område, der udgjorde verdenshistoriens største sammen
hængende rige. Men det var også et rige med en enorm
variation af etnisk mangfoldighed, der troede på en bred
vifte af religioner.
Nøglen til loyalitet
Hvad gør man for at sikre ro og orden i et regime, der
rummer en mosaik af troende muslimer, kristne, buddhister,
jøder og animister? Man indfører religionsfrihed som en
statsbærende politik, tænkte Djengis Khan.
Motivet var lige til højrebenet: Djengis Khan så potentiel
kon昀氀ikt og modstand som en større trussel end trosforskelle.
Ved at tillade religiøs frihed og åbenhed sikrede han sig en
grad af loyalitet fra de forskellige befolkninger i hans rige.
Religionen, trods dens personlige betydning for de enkelte
individer, kunne aldrig trumfe loyaliteten til khanen selv.
Han vidste at ensretning kun ville skabe splid i et imperi
um, der var bygget på integration og diversitet. Så længe de
erobrede folkeslag betalte skat og ikke gjorde oprør, måtte
de tro på det, de ville. Ligeledes prøvede han heller ikke at
undertrykke de lokale kulturer og skikke med det formål
at udbrede den mongolske kultur til hele sit rige. Dog med
visse undtagelser – han udstedte bl.a. et dekret, der for
bød halalslagtningspraksis – hvilket tvang muslimer til i
hemmelighed at slagte deres får.
Og gjorde man modstand, blev man knust. Det er byer som
Merv, Samarkand, Bukhara, Herat og Kiev alle eksempler på.
Tolerance i praksis
Men Djengis Khans pragmatiske tolerance strakte sig endnu
videre: Hans berømte sejr over den kristne khan Kuchlug,
der havde undertrykt muslimer, resulterede i en proklama
tion af religionsfrihed for centralasiatiske muslimer. Hans
erobringer påvirkede store regioner og deres religiøse land
skaber. Blandt andet blev kimen til det, vi i dag kender som
Kazakhstan grundlagt af Djengis Khans mongolske horder.
Mongolerne opbyggede senere deres hovedstad Karakorum
med templer til forskellige trosretninger, hvilket var uhørt og
revolutionerende i samtiden.
Djengis Khans eftermæle
Den religiøse tolerance blev led i en helhed af fredelig
sameksistens mellem de mange trosretninger i Mongolriget.
Det åbnede op for en ny tid af religiøs interaktion, der in昀氀ue
rede efterfølgende herskere og gav grobund for en spredning
af religioner til nye områder. Man kan sige meget om Djengis
Khan og hans mange blodsudgydelser, der ikke kan rådes
bod på. Men hans tilgang til religion var usædvanlig tolerant
for sin tid, selv den dag i dag drager moderne 昀椀loso昀椀er stadig
inspiration om tolerance og individuel frihed fra 1200tallets
Mongolrige.
39
